Anerkendelse

Anerkendelse som baggrund for de ovennævnte tilgange og indsigter vil sige, at jeg i mødet med et andet menneske tillader dette menneske at være “helt sig selv”, med “hele sig selv” ligesom jeg tager det udgangspunkt at jeg kommer som “hele mig selv”, både med det jeg ved jeg kan, og det jeg ved jeg ikke kan.
Det anerkendende i mødet ligger ikke i det vi kan blive enige om, men i, at mødet mellem to personer skaber et felt, hvor der er plads til både enighed og uenighed til enshed og forskellighed, til udvikling og læring, og herigennem muligheden for en øget forståelse af den anden og sig selv.