Eksistentielt værested i en balance mellem skrøbelighed og styrke
Igennem en rehabiliterende tilgang tror vi på, at borgerens ønsker for sig selv kommer tydeligere frem, og bliver noget vi naturligt forholder os til i praksis. Ad den vej vil vi få redskaber til i højere grad at se borgeren der hvor vedkommende er i sit liv, – det vil sige i højere grad at se borgeren og styrke vores fornemmelse for, hvordan borgeren ser sig selv. Derved tror vi, at vi vil få et brugbart indtryk af forholdet mellem det som borgeren gerne vil og ønsker, og det borgeren selv magter.
I praksis, ikke mindst en forståelse af hvornår det giver mest mening for borgeren at springe nogle ressourcekrævende ting over, for at kunne frådse den opsparede energi på noget som er rigtig vigtigt for vedkommende.