Livsorienteret rehabilitering

På Caspershus betyder en rehabiliterende faglig tilgang, at der sættes fokus på borgerens oplevelse af meningsfuldhed og værdighed i hverdagslivet, at borgerens ønsker for sin egen livssituation tages alvorligt i praksis, og at vores faglige indsats afstemmes herefter. I denne afstemning tages højde for borgerens eksistentielle værested i en balance mellem skrøbelighed og styrke.
Disse tilgange hviler på anerkendelse, som skal opleves udtrykt i personalets kommunikation med beboere og pårørende, og blandt ledelse og medarbejdere.

Vi har i fællesskab arbejdet os frem til denne rehabiliterende tilgang til ældrepleje og træning i praksis. Ikke rehabilitering begrænset til fysiske forhold, men et syn på rehabilitering som noget vedvarende i bestræbelsen på at støtte beboer/borger til at leve sit eget liv og gyldiggøre den enkeltes ønsker for sig selv og sit liv i det daglige. Det har ført til nedenstående beskrivelse af det man kan forvente som grundlaget for vores arbejde med pleje og træning på Caspershus.

Rehabilitering betyder overordnet set, “at leve som vanligt”.
At skulle flytte i en plejebolig opleves som oftest af borgeren som et brud med “det sædvanlige liv” Det er dette brud der fører til behovet for at inddrage rehabilitering som tankeramme for vores faglige tilgang på Caspershus.
I vores forståelse ses rehabilitering som en vedvarende proces hvor det altid handler om at støtte borgeren til at kunne være mest muligt “hjemme i sit eget liv” og at borgeren, i størst mulig udstrækning, gennem støtte pleje og træning, oplever hjælp til selv at kunne håndtere sin hverdag, og derved at kunne leve “så vanligt som muligt”. Det handler om, at understøtte borgeres muligheder for at have/genvinde mest mulig kontrol over, og kræfter til at kunne håndtere, sit liv ud fra egne forudsætninger og ønsker.